torsdag 19.08 - 2010
Oplæg og diskussion om legaliseringen af squats i New York og København
kl. 20:00
Bogcaféen holder oplæg, billedserie og diskussion
med Amy Starecheski - besætter, antropolog, specialist i
mundtlig historie og Christiania-forsker fra New York City. Amy vil
fortælle om besættelserne i New York City, fra South
Bronx til Lower East Side, med fotografier og lydoptagelser. Efter
oplægget vil der være diskussion om, hvad det
indebærer at besættelser legaliseres, såvel i
København som andre steder i verden.
Baggrundsinformation:
I 70'erne, 80'erne og 90'erne blev forladte bygninger rundt
omkring i New York City, og sågar i downtown Manhatten,
indtaget af besættere, og bystyret førte krig mod dem,
både ved domstolene og i gaderne. Så det kom som noget
af et chok for newyorkerne, da besætterne i 2002
bekendtgjorde, at de havde forhandlet sig frem til en aftale med
regeringen: elleve bygninger, som havde været ulovligt besat
i årtier, skulle sælges til de besættere, som
boede i dem, for blot én dollar hver. Der var kun én
hage: de skulle først renovere dem, så de levede op
til bygningsreglementerne. Otte år senere har de
første bygninger nu fuldført processen, og
besætterne er så småt (men ikke uden en vis
utilpashed) på vej til at blive boligejere. Men
efterhånden som boligkrisen udvikler sig, er en nye
bølge af besættelser begyndt ...
Derfor opfordres alle i denne tid, hvor Ungdomshuset Overdrevet er
ved at finde sig til rette på deres nye, lovlige sted, og
Christiania fortsætter forhandlingerne om en juridisk
løsning med staten, til at komme og sammen diskutere
legaliseringen af besættelser og sammenligne vores
erfaringer.
Man er velkommen til at kontakte Amy på amy.starecheski@gmail.com for at få mere
information, eller hvis man er interesseret i at deltage i hendes
forskning vedrørende legaliseringen af besættelser i
København og New York City.
PS: Oplægget og diskussionen vil foregå på
engelsk og er gratis. Forud for oplægget vil der fra kl. 19
serveres vegansk folkekøkken for en tyver.